Billedet viser Langelinie gennem Herskind fotograferet mod vest en dag i 1912. I forgrunden et lille sprøjtehus til "brandvæsenet". I baggrunden forsamlingshuset med Brugsen i sidefløjen.
Idéen om at slå sig sammen i et lokalsamfund eller en social klasse for at købe varer ind og dermed slippe bedre om ved sin fattige dagligdag opstod blandt vævere i den engelske by Rochdale.
I 1866 sprang idéen videre til Thisted i Danmark. På initiativ af præsten Hans Chr. Sonne blev Danmarks første forbrugsforening dannet under navnet Thisted Arbejderforening.
Hvad udad tabes, skal indad vindes, lød mottoet for mange nye initiativer i disse år, da Danmark fra at være en stormagt med ét slag var blevet endnu mindre end i dag ved krigsnederlaget i 1864.
Billedet viser Langelinie gennem Herskind fotograferet mod vest en dag i 1912. I forgrunden et lille sprøjtehus til "brandvæsenet". I baggrunden forsamlingshuset med Brugsen i sidefløjen.
På landet opstod andelsforeninger i tilknytning til landbruget: mejerier, slagterier, indkøbsforeninger, og købstædernes forbrugsforeninger begyndte nu også at skyde op i landsognene.
I Herskind skete det i årene 1891-92. Også i Sjelle, Skivholme og på Sjelle Mark opstod brugsforeninger. Derimod ikke i det dengang betydeligt større Borum, hvor tre større købmandsgårde bevarede positionen.
Det første skriftlige vidnesbyrd om Herskind Brugsforening er en kontrakt, der samtidig er medlemsliste. Denne "Interessentskabskontrakt" er dateret 21. februar 1892 og siden forsynet med officielt stempelmærke.
Den fastslår, at alle hæfter solidarisk for et lån til at komme i gang for. (Solidarisk hæftelse er siden erstattet af selskabsformen andelsselskab med begrænset ansvar, a.m.b.a).
En måned senere bliver det besluttet at bygge et hus, nemlig et forsamlingshus med tilhørende forretning. Herskind Forsamlingshus og Brugsen har altså fælles oprindelse.
Alt dette og meget mere kan man læse i et skrift, der blev udgivet i anledning af 100 års jubilæet. Tidligere uddeler Søren Jul Sørensen har her skrevet Brugsens historie. Vi citerer her nogle uddrag:
Herskind 1892
Det lille område på danmarkskortet der hedder Herskind, Lille Herskind og Herskindhede, var i 1892 beboet af 477 personer, deraf 275 i byens område.
Den overvejende del var beskæftiget ved landbruget, men de nødvendige husfolk og håndværkere fandtes også. Der var skolelæreren, 1 smed, 1 snedker, 2 vævere, 1 karetmager, 1 murer, 2 skræddere, 1 maler, 1 bødker, 2 skomagere og 2 der dre v detailhandel. På heden var der skolelæreren og en detailhandler(...) Nogen egentlig mangel på butikker syntes der ikke at være(...)
På et møde i skolen den 18. marts 1892 bliver det vedtaget at bygge huset efter de leverede tegninger samt købe den tilbudte grund: 1944 kvadratalen for 300 kr. Samtidig affattes vedtægter for forsamlingshuset. Formålsparagraffen får denne ordlyd:
"Foreningens Formaal er at afgive Lokaler til Forbrugsforening, til Møder og selskabelige Sammenkomster"
Som mange andre steder slog man to fluer med et smæk.
Den færdige bygning kostede kr. 4.340,19 og overdrages til forsamlingshusets bestyrelsen den 26. juni. Brugsen bliver lejer og skal betale 100 kr. årlig. Uddeleren skal holde lokalerne i orden. Uddelerens køkken er fælles med forsamlingshuset, hans dagligstue fungerer også som skænkestue. Brugsen indretter sig med nødtørftigt inventar til butikken: Disk, lidt reoler, hængelampe, vægt, sirupskande, alenstok, diverse pæglmål m.v. I alt 565,11 kr. I god tid havde man også sørget for at have brændevins-bevillingen i orden.
Hverdagen
Således etableret åbnedes butikken den 21. juni 1892. Uden festivitas af nogen art begyndte uddeleren sin gerning, der ligesom foreningens eksistens gled ind i beboernes daglige liv. Butikken var åben fra kl. 6 morgen, om vinteren dog først fra kl. 7, og til kl. 21. Lørdag dog til kl. 22.
De første fem uddelere var ufaglærte. Fordringerne var ikke så store, man fandt ud af det hen ad vejen. Vareindkøbene og prisansættelser blev fra starten varetaget på skift af 2 bestyrelsesmedlemmer. Efterhånden som arbejdet gav erfaringer, overgik opgaven følgelig til uddeleren.
Her foran disken mødtes så byens borgere, gjorde deres indkøb og ordnede lokale anliggender på "sladrebænken", mens man nød den gratis tobak fra dåsen på disken. Om det blev nødvendigt, stod spyttebakken også til afbenyttelse.
Den nære forbindelse mellem brugs og forsamlingshus var ikke altid lige nem. Uddelerens soveværelse blev til tider brugt som damegarderobe. Let var det også at komme i butikken ved festlige lejligheder. I 1904 indskærpes uddeleren at indskrænke udskænkningen. ligeså brød man sig ikke om, at byens unge karle havde for meget tilhold i butikken om aftenen.
Fra et beskedent udvalg af datidens varer er der til stadighed sket forandringer gennem alle årene. På de gamle kalendere fra Brugsen står der: Kolonial - Isenkram - Manufaktur, Have og Markfrø, Kul, Koks og Briketter, Skotøj, Opkøb af Æg, Huder og Skind.
Brugsens bygning i 1955 - en sidefløj til Herskind Forsamlingshus. Som det ses af skiltet for Esso, handlede man også med benzin dengang.
I 1898 gik Herskind Brugsforening med i FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. FDB har siden været foreningens faste vareleverandør, i dag den helt dominerende. Men brugsforeningen har stadig sin selvstændighed, som vi hæger om.
Sparsommelighed har været en anden grundlæggende dyd i foreningens levetid. Forretningen skal give overskud, og det skal komme medlemmerne til gode i form af dividende.
I modsætning til FDB har Herskind Brugsforening år efter år holdt fast i lave udgifter og medlemsdividende som bærende principper.
Allerede i 1938 begyndte man at drøfte, om det kunne blive ved med at gå at dele hus med forsamlingshuset, hvor Brugsen kun havde et mindre lokale. Men skråen blev vendt flere gange, inden overvejelserne blev til en beslutning.
I 1947 købte Brugsen byggegrunden, hvor butikken ligger i dag. Men først i 1962 blev der alvor af at bygge og flytte.
Da var det også blevet absolut nødvendigt. Langelinie skulle udvides og reguleres. Den havde førhen haft et snørklet forløb gennem landsbyerne, men nu blev den rettet ud. Og Brugsens lokale kom bogstaveligt talt til at ligge i vejen.
Den gamle brugsbygning bliver i 1963 revet ned efter flytningen. Langelinie kom til at gå helt ind mod forsamlingshuset.
I den lange, mellemliggende tid havde skiftende bestyrelser og generalforsamlinger jævnlig drøftet situationen. Der blev blandt andet lavet tegninger til at bygge en ny butik ved at udvide ejendommen Præstbrovej 1, som man i så fald skulle købe. Et af de andre forslag, der en overgang var stemning for, var at købe forsamlingshuset og indrette det til formålet. Som Søren Jul Sørensen skriver i jubilæumsskriftet fra 1992, løb det heldigvis ud i sandet.
Billederne er venligst udlånt af Lokalhistorisk Arkiv.
Sidst opdateret: 7/3-2001.